start på hovedindhold

Baggrund og bygningsundersøgelse

Få indblik i baggrunden for open call og de undersøgelser, der beskriver de to siloers tilstand og muligheder for genanvendelse

DLG flytter de sidste aktiviteter fra området i 2027. Derfor skal Svendborg Kommune tage stilling til, hvad der skal ske med bygningerne på Østre Kaj.

I maj 2026 besluttede Kommunalbestyrelsen, at den historiske 1901-bygning (Østre Kajgade 15) skal bevares. Den røde silo (Østre Kajgade 23 og 25) og den hvide silo (Østre Kajgade 11 og 13) langs kajen kan som udgangspunkt nedrives som led i den videre udvikling af området.

Med et open call undersøger Svendborg Kommune, om der er aktører, der ser et realistisk potentiale i at genanvende en eller begge siloer.

Bygningernes tilstand

Svendborg Kommune har i 2025 fået undersøgt bygningernes tekniske tilstand, miljøforhold og kulturhistoriske værdi. Undersøgelsen peger på, at 1901-bygningen – sammen med flere af de øvrige bygninger på Østre Kaj – spiller en væsentlig rolle i fortællingen om den gamle industrihavn og udviklingen af korn- og foderstofbranchen på danske havne.

Den viser samtidig, at især den røde silo er i meget dårlig stand, og at begge siloer er teknisk og økonomisk vanskelige at omdanne til nye formål.

Bygningerne er på nuværende tidspunkt ikke egnet til personophold.