
Første realiseringsetape af Kobberbæk-projektet
Klimatilpasning, natur og nye oplevelser ved Ørkild
Svendborg Kommune arbejder med at udvikle området omkring Kobberbækken og Trappebækken ved Ørkild. Projektet skal reducere risikoen for oversvømmelser, forbedre naturen og skabe nye rekreative muligheder i området.
Ved Ørkild er målet både at sikre bedre afledning af vand ved kraftig regn og skybrud, skabe fri passage for fisk og andre vandløbsdyr samt styrke sammenhængen mellem havnen, Ørkild og de omkringliggende naturområder.
Status på projektet
Projektet er i gang med forundersøgelser og detailprojektering. I de kommende måneder arbejdes der med tekniske analyser, myndighedsbehandling og borgerinddragelse.
Anlægsarbejdet forventes gennemført i perioden 2027-2028.
De øvrige etaper af Kobberbækken-projektet udvikles i takt med, at finansiering og planlægning falder på plads.
Det skal der ske ved Ørkild
Projektet omfatter blandt andet:
- etablering af nye vandløbsforløb for Kobberbækken og Trappebækken
- klimatilpasning og bedre håndtering af regnvand
- forbedrede forhold for fisk og andre vandløbsdyr
- naturgenopretning og nye landskabelige kvaliteter
- rekreative forbindelser og bedre adgang til området
- hensyn til de kulturhistoriske værdier omkring Ørkild Voldsted
Projektet udvikles i tæt sammenhæng med de øvrige projekter på havnen og skal på sigt bidrage til at skabe en grøn og blå forbindelse mellem byen, havnen og naturområderne.
Natur og kultur hånd i hånd
Området omkring Ørkild rummer både værdifuld natur og vigtig kulturhistorie. Projektet udvikles derfor med særligt fokus på at bevare og styrke områdets historiske kvaliteter, herunder Ørkild Voldsted og de gamle mølleanlæg.
Samtidig skal restaureringen af vandløbene skabe bedre naturforhold og understøtte målet om en god økologisk tilstand i Kobberbækken og Trappebækken.
Forventet tidsplan
2026
- Forundersøgelser og projektering
- Dataindsamling og analyser
- Udarbejdelse af det endelige projekt
2026-2027
- Myndighedsbehandling og borgerinddragelse
2027-2028
- Anlægsarbejde og etablering af de nye løsninger
Tidsplanen er vejledende og kan blive justeret i takt med den videre projektering og de politiske beslutninger.
Finansiering
Svendborg Kommune finansierer projektets forundersøgelser og projektering. Havørred Fyn har bidraget med 320.000 kr. til forundersøgelserne og udarbejdelsen af projektforslaget.


























