Nederste Ørkilds Mølle, oversvømmelse 2012
Foto © Svendborg Vand og Affald
start på hovedindhold

Klimatilpasning ved genåbning af Kobberbækken

Kobberbækken genåbnes i tre etaper og skaber klimatilpasning, bedre natur og nye rekreative forbindelser i Svendborg.

Det samlede Kobberbækken-projekt

Svendborg Kommune arbejder med et langsigtet projekt for genåbning af Kobberbækken. Projektet skal reducere risikoen for oversvømmelser, forbedre naturen og skabe nye rekreative muligheder for borgere og besøgende.


Baggrunden er, at Kobberbækken og Trappebækken afvander store dele af Svendborgs nordlige og østlige byområder, og at kraftige regnhændelser allerede i dag giver udfordringer med oversvømmelser omkring blandt andet Ørkildsgade, Grusvig og havneområdet. En væsentlig del af udfordringen er den cirka 400 meter lange rørlagte strækning af Kobberbækken ved havnen, som har begrænset kapacitet ved kraftig regn. Samtidig giver projektet mulighed for at skabe en sammenhængende rekreativ forbindelse mellem havnen, Ørkild-området, Caroline Amalieskoven og de omkringliggende naturområder.