Dronefoto af Østre Kaj, set mod nord
Foto © Rasmus Kiertzner
start på hovedindhold

Fakta om Østre Kaj

Få overblik over Østre Kajs historie og gældende planmæssige rammer, der danner grundlag for områdets videre udvikling.

Planmæssige rammer for udvikling af Østre Kaj

Retningen for udviklingen af Østre Kaj er sat af Udviklingsplan for Fremtidens Havn 2025, som Kommunalbestyrelsen vedtog i 2025. Målet er, at området skal udvikles med blandede byfunktioner f.eks. uddannelse, kultur, service og erhverv.

Den videre udvikling af Østre Kaj skal desuden ske inden for rammerne af Kommuneplan 2025-2037.

Ny lokalplan for området

Parallelt med open call processen udarbejder kommunen forslag til en ny lokalplan for området. Lokalplanen skal fastlægge de konkrete rammer for udviklingen, herunder hvilke bygninger der skal bevares og genanvendes, og hvilke der kan nedrives.

Herefter kan der udarbejdes en helhedsplan for området, der indeholder de eventuelt nye funktioner i siloerne og afklarer forhold som for eksempel trafik og parkering nærmere.

Eventuelt nybyggeri eller større ombygninger vil kræve ny planlægning.

Strategi for klimatilpasning

I 2023 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for klimatilpasning af havnen. På Østre Kaj kan beskyttelsen enten placeres på den yderste kaj, integreres i de fremtidige facader ved ombygninger eller placeres bag bygningerne og lade den yderste del være en ”blå zone” - afhængigt af fremtidige funktioner og behov. Læs mere i strategi for klimatilpasning.

Østre Kaj som kulturmiljø

Svendborgs fysiske kulturarv blev i 2009-2012 kortlagt og beskrevet i samarbejde med Svendborg Museum og med deltagelse af udpegede interessenter. I denne forbindelse blev ”Korn og foderstof på Østre Havn” udpeget som et kulturmiljø. Området er ikke fredet, men rummer flere bevaringsværdige bygninger. Læs mere her.

Østre Kaj gennem tiden

Østre Kaj har i mere end 120 år været en vigtig del af Svendborgs industrihavn. Bygningerne i området fortæller historien om havnens udvikling og om den betydning, som korn- og foderstofbranchen har haft for Svendborg og andre danske havnebyer.

Se, hvordan Østre Kaj har udviklet sig gennem tiden

  • Østre Havnekaj 1898 1900Østre Havnekaj 1898 1900
  • Østre Havn 1903 1905Østre Havn 1903 1905
  • Østre Havn 1905 1915Østre Havn 1905 1915
  • Østre Havn 1901 1902Østre Havn 1901 1902
  • Østre Havn 1946-1969Østre Havn 1946-1969
  • Østre Havn 1932-1950Østre Havn 1932-1950
  • Østre Havn 1960 1970Østre Havn 1960 1970
  • Østre Havn 1956Østre Havn 1956

Her kan du se området, som det ser ud i dag

  • Dronefoto af Østre Kaj, set mod nordDronefoto af Østre Kaj, set mod nord
  • Dronefoto af siloerne på Østre KajDronefoto af siloerne på Østre Kaj
  • Østre Kaj 2025Østre Kaj 2025
  • ”den hvide silo””den hvide silo”
  • Østre KajØstre Kaj
  • ”den røde silo””den røde silo”
  • ”den hvide silo””den hvide silo”
  • Petersen og Jensens pakhusPetersen og Jensens pakhus
  • ”1901-bygningen””1901-bygningen”
  • Petersen og Jensens pakhusPetersen og Jensens pakhus
  • Petersen og Jensens pakhusPetersen og Jensens pakhus