Havnens historie

Svendborg by opstår i første halvdel af 1100-tallet og udvikler sig som et handelssted ved en beskyttet vig ud til Svendborgsund. Udveksling af varer sker mellem købmandsgårde langs bl.a. Møllergade via stranden og til opankrede skibe i vigen. Senere kommer skibsbygning til.

Kystlinjen ligger tæt på det stigende terræn, og herfra bygges den første bro ud fra Brogade (fra 1500-tallet).

Havnepladsen vokser ad flere omgange, og købmand Quist anlægger en ny plads syd for Havnepladsen (1798). Her etablerer Baagøe & Riber sig (1817) med kornmagasiner (1824-1842).

Koholmen midt i havnen får vokseværk og går fra holm til ø i takt med påfyld af ballastsand og opgravet dynd. Midt i 1800-tallet søsættes det første skib fra holmen, der nu kaldes Frederiksø.

Industrialiseringen og den gradvise overgang fra sejl til damp begynder at sætte sine tydelige spor. En dampskibsbro ud for Brogade indvies (1854), og der opføres et markant kornmagasin (1858), som senere transformeres til dampmølle (1872).

Gasværket opføres syd for Baagøe & Ribers Plads (1856). Nord for Havnepladsen påbegyndes opfyldning ud for strandmatriklerne.

Ring Andersens Værft etableres på Frederiksø (1867).

Med anløb af flere dampskibsruter tilføjes Havnepladsen det markante Havnepakhus (1873).

Jessens Mole anlægges (1876) og åbner mulighed for anlæggelse af jernbanen (1876).

Opførelsen af enkelte murede bygninger langs Jessens Mole påbegyndes, men området er stadig præget af træbygninger, skure, tømmerpladser og fiskeri længst mod nord.

Nordre Kaj anlægges (1890-93) primært til brug for kul- og tømmerpladser.

I starten af 1900-tallet bliver Jessens Mole og Nordre Kaj gradvist bebygget med Toldboden som det mest markante byggeri (1901).

Umiddelbart efter Nordre Kaj påbegyndes Østre Kaj (1899-1901). På det opfyldte areal opføres straks Petersen & Jensens silopakhus (1901). I forlængelse heraf vokser korn- og foderstoffirmaer frem med pakhuse.

Bag dem, ved Østre Havnevej, en tagpapfabrik, sækkefabrik, kalkværk, cementfabrik og Nordeuropas største frugtlager ved Abildvej.

Frederiksø udvides og ombygges under Første Verdenskrig.

Ring Andersens Stålskibsværft etableres (1907) og omkring 1920 har øen i store træk sin nuværende form med beddinger, bro og industribygninger i stor skala

FAF intensiverer aktiviteterne på Østre Kaj og opfører himmelstræbende siloer med foderfabrik (start af 1950’erne til slut 1970’erne). Kelloggs overtager store dele af området nord for Østre havnevej (start 1960’erne) og ekspanderer voldsomt med mange bygninger frem til lukningen i 1997.

Svendborg Værft lukker i 2001, og DLG’s produktion af foderstoffer afvikles fra 2014.

Årene omkring årtusindskiftet er ligeledes præget af stor tilbagegang i godstrafikken på skib, og godsbanen afvikles samtidigt.

Svendborg Byråd vedtager Udviklingsplan for ”Fremtidens Havn” (2014) med en samlet vision for havnens udvikling.

I takt med erhvervshavnens tilbagegang udvikler havnen sig i større omfang som gæstehavn og turistmål.

Efter en periode med vindmølleproduktion på det tidligere Svendborg Værft køber Svendborg Kommune bygningerne (2014), og Petersen & Sørensen flytter ind med reparationsværft.

Samtidig rykker kulturaktører ind i de ældste værftsbygninger på Frederiksø.

By og havn forbindes med nye og renoverede forbindelser, Havnetrappen (2016) og Frederiksgade (2021).

På Jessens Mole opføres ny boligbebyggelse bag de bevaringsværdige småbygninger (2020), og Det Maritime Kraftcenter på Nordre Kaj tager form med nyt SIMAC - Svendborg International Maritime Academy (2023), SME - Svendborg Maritime Erhvervspark (2023) og UCL - University College Lillebælt på vej (opstart 2025).