Søndre Havn

Området består af flere forskellige bymiljøer. Fra Havnepladsen med hotel, restaurationer, kontorer og liberale erhverv over Mudderhullet med fredede pakhuse, byhuse, et helt nyt boligområde, forbi Gasværkskajen med kontorer og frem til sydligste område med blandede rekreative aktiviteter, små fiskehuse og strand.

Den sammensatte karakter er en områdets væsentligste kvaliteter og kræver stor opmærksomhed ved indpasning af nyt byggeri.

På vandsiden er anvendelsen ligeledes sammensat fra færger på Havnepladsen, forbi træskibsmiljøet ved Mudderhullet, frem til rekreative områder ved Tuxensvej og Den Lille Strand.

Den eksisterende bebyggelse er karakteristisk ved mange frednings- eller bevaringsværdier, punktvis stor tæthed og ved at grænse tæt ud til sundet. Derudover er længe- eller pakhuslignende bygninger dominerende.

Den delvist bevarede husrække mod Kullinggade danner overgang fra havnens pakhuse til den middelalderlige bymidte.

Det kommende boligbyggeri i Kullinggade indeholder samme overgang i husrækken mod Kullinggade, men bryder med sine høje punkthuse med områdets øvrige typologi. Den sydlige del om området har kun spredt bebyggelse i form af klub- og foreningshuse, grillbar og toiletbygning og rummer ikke yderligere større muligheder for ny bebyggelse.

Den Blå Kant projektet for Søndre Havn giver mulighed for et enestående, sammenhængende byrumsforløb over Havnepladsen, Mudderhullet og Gasværkskajen til Den Lille Strand og
lystbådehavnen.

Forløbet kan være med til at styrke den offentlige karakter og anvendelse i de enkelte byrum, f.eks. på Gasværkskajen. Med små indsatser vil området ved Tuxensvej og Den Lille Strand også kunne blive løftet som offentlige rekreative områder.

En fremtidig udnyttelse af Baagøe & Ribers Plads til boliger og offentlige formål medfører øgede krav til afvikling af trafik og placering af parkering, bl.a. i konstruktion.

Som led i stormflodsbeskyttelse af hele Søndre Havnområdet skabes der en helt ny sti- og byrumsforbindelse gennem dette delområde, fra Havnepladsen til Den Runde Lystbådehavn.

På den indre kant sikres der stiadgang langs vandet på kanten af Baagøe & Ribers Plads.

Søndre Havn kan bidrage til en bæredygtig byudvikling gennem størst mulig bevarelse af den eksisterende bygningsmasse. Fredningen af bygninger og plads ved Baagøe og Ribers fremmer denne tilgang. Højvandsbeskyttelse af området er med til at bevare bygningsmassen.

Ved at indføre eldrevne færger styrkes den grønne mobilitet. Ved at fastholde færgernes anløb tæt på station og bymidte styrkes mulighederne for, at flest mulig passagerer benytter den kollektive trafik.

Søndre Havn er det lavest liggende og dermed mest udsatte område på Svendborg havn for stigende havvand og stormfloder. Der er derfor igangsat et projekt til beskyttelse af denne del af havnen og den bagvedliggende bydel ved Kullinggade og Brogade.

Handleplanen for Den Blå Kant fastlægger en højvandsmur begyndende fra det høje terræn syd for Gasværkskajen, en ny spunset mole med højvandsport tværs over Mudderhullet og igen en højvandsmur foran Det Gule Pakhus og ud over Havnepladsen, tilpasset opmarchområdet for biler til Ærøfærgerne.