Genindvielse af Prøveparken

Prøveparken Svendborg
30. juli 2018 - Anna Als

Genindvielse af Prøveparken

De sidste to år har Prøveparken været tilholdssted for Svendborgs skatere. Nu er parken ombygget, har fået nye ramper og er klar til brug

Seks af Danmarks bedste skatere var inviteret. Én af skaterne var Tobias Müllerdud, som tidligere på året deltog i X-games, som mødte op og viste sine bedste tricks på det rullende bræt.

Det var byrådsmedlem Flemming Madsen, som sagde et par ord ved indvielsen. Keld Aabjørn, manden bag ombygningen af parken, supplerede og gav sit besyv med til at give de fremmødte en god og festlig dag.

På dagen blev der afholdt en skatekonkurrence, hvor i alt 5.000 blev uddelt til tre heldige skatere. Det var Mads Kristensen, som løb med førstepladsen, Nikolaj Minde på andenpladsen og Janus Rasmussen på tredjepladsen.

Manden bag skateparken
Det er Keld Aabjørn, som er én af drivkræfterne bag ombygningen. Keld har været medarrangør af én af verdens største skatekonkurrencer. Han har bygget skateparker i København og Grønland og har skatet i mere end 25 år. Han har rådført sig med skatere fra Svendborg og har taget dem med i processen mod en ny og bedre skatepark.