Den blandede by

Den Blandede By. Det kalder vi området fra Frederiksgade i syd til Nyborgvej og Østre Havnevej i nordøst. Området bliver opdelt i mindre bebyggelser med byrum og stræder, som styrker forbindelsen mellem bymidte og havn.

Bedre sammenhæng mellem havn og by er et hovedmål for fremtidens havn. Det arbejder vi på med nye stræder, byrum og nye bebyggelser med blandet bolig og erhverv.

Den Blandede By er området fra Frederiksgade i syd til Nyborgvej og Østre Havnevej i nordøst. Området er planlagt opdelt i mindre karréer i 2-5 etagers højde. Mellem karréerne, og på langs gennem dem, kommer der mindre stræder og byrum. Dermed afspejler det nye byområde den eksisterende bymidtes karakter. Ved at bygge ny by i samme skala som bymidten, med stræder og gårdrum, skaber vi en ny og bedre sammenhæng mellem bymidte og havn.

Det grønne område kalder vi Den Blandede By. Luftfoto: Svendborg Havn

Klosterplads, Frederiksgade, Frederiksø, Havnegade samt Havnetrappen er nogle af de projekter, som styrker forbindelsen mellem by og havn. Der er planlagt andre lignende forbindelser gennem Havneparken og på Nordre Kaj.
Frederiksgade. Foto: Tim Kildeborg

Havnetrappen

Den Grønne Tråd er en række byrum i bymidten - Krøyers Have, Ramsherred, Torvet og Møllergade. Den har fået ny udformning og et helt nyt trappeanlæg har skabt adgang fra gågaden ned over den 13 meter høje skrænt mellem byen og havnen. Et gennemgående materialevalg i belægningerne skaber helhed og letter orientering.
Trappeforløbet har skabt ny sammenhæng mellem bymidte og havn. Havnetrappen byder på en enestående udsigt over havnen, har indbyggede opholdsarealer, og er et spektakulært nyt aktivt byrum for både transit, sociale og kulturelle aktiviteter, ophold og ikke mindst bevægelse.

Havnetrappen. Foto: Svendborg Kommune

Krøyers Plads

Det første byggefelt fra udviklingsplanen er nu realiseret med boliger og enkelte erhverv. Området kaldes Krøyers Plads efter købmand Krøyer som tidligere havde sin forretning og plads her.

Krøyers Plads. Illustration: Dimension Design

Jessens Mole

En del af udviklingen af den blandede by er området mellem trafikterminalen og Jessens Mole. Her vil vi skabe et blandet bykvarter med mulighed for at etablere boliger, erhverv og mindre butikker, caféer og lignende funktioner med offentlig adgang, fortrinsvis i stueetagen og vendt ud mod stræder og Jessens Mole. Som del af Den Blå Kant vil Jessens Mole fortsat kunne betjene færge- og erhvervstrafik og være byens attraktive promenade med udsigt til livet i havnen.

Havneparken

Den fremtidige havnepark skaber sammenhæng mellem den sydlige og nordlige del af havnen og kan supplere for det begrænsede omfang af grønne områder i Svendborg bymidte. Her vil Svendborg få et helt nyt rekreativt område med mulighed for ophold, leg og aktivitet.

En ny hovedpumpestation, der håndterer al spildevand fra Svendborg by, placeres som en aktiv og integreret del af parken. Der etableres offentlig adgang til ophold og aktiviteter på taget af den nye pumpestation. Den nye hovedpumpestation står først klar ultimo 2024, hvorfor Havneparken først kan anlægges fra primo 2025.

Geopark Det Sydfynske Øhav

Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommune samarbejder om udviklingen af Geopark Det Sydfynske Øhav. Næste skridt er at opnå UNESCO-certificering. Hver kommune har mulighed for at etablere et Geopark-besøgscenter. I Svendborg Kommune er det ambitionen, at formidling af Geoparken skal ske gennem leg og oplevelse på Svendborg Havn. Mere præcist tænkes det at ske i Havneparken, som vi så kalder Geohavneparken. Her er det tanken, at Geoparkens hovedtemaer – geologi, klima og maritim kulturarv - skal formidles på en legende og aktiverende måde. Udviklingen af konceptet for et grønt, rekreativt område, som samtidig skal formidle nogle af tidens store temaer vil ske over de kommende par år.

Havnepark med pumpestation, Vinderforslaget ”100 % Svendborg”. Illustration: EFFEKT

Pumpestation

Vand og Affalds hovedpumpestation på Nordre Kaj skal flyttes og opgraderes, og det er besluttet at opføre en ny, som del af havneparken. Byggeriet vil være afsluttet ultimo 2024. Den nye hovedpumpestation bliver placeret sådan, at bygningen fungerer som et arkitektonisk sigtepunkt set fra Jessens Mole og Nordre Kaj. Med offentlig adgang til en tagterrasse vil der være god udsigt over havneparken og livet på vandet. Hovedpumpestationen forventes at kunne indgå som et aktivt element i formidlingen af klimaforandringer.

Hovedpumpestationen vil af hensyn til driftssikkerheden bestå af to spejlede pumpestationer, trods det at én pumpestation ville kunne håndtere den normale mængde spilde- og regnvand.
Hovedpumpestationen er sikret mod oversvømmelser op til 3 m over normal vandstand.

Læs mere på Vand og Affalds hjemmeside.

Ny Pumpestation. Illustration: GINNERUPARKITEKTER

Godsbanearealet

På det gamle godsbaneareal kan der skabes en helt ny bydel, med en variation af boligtyper omkring en grøn kile. På langs i området kan en åbning og omlægning af den rørlagte Kobberbæk sikre området mod fremtidens skybrud og forbedre biodiversiteten.

En ny bydel på godsbanearealet og en åbning af Kobberbækken blev første gang vist i Udviklingsplanen Fremtidens Havn fra 2014. Målet for godsbanearealet er at skabe en ny attraktiv bydel med en blanding af boliger, erhverv og rekreative arealer. Placeringen er central ift bymidten og tilgængeligheden er i top, hvad enten du ankommer i bil, på cykel eller med kollektiv trafik.

Bebyggelsen forventes at bestå af punkthuse med muligheder for gennemkig. Det nye bykvarter vil blive nabo til det Maritime Kraftcenter med SIMAC, Svendborgs Maritime Erhvervshus og et nyt kommende uddannelsescenter.

Godsbanearealet med Kobberbækken. Illustration: Vandkunsten.

Kobberbækken

Oversvømmelse i Ørkildsgade, 2019. Foto: Vand og Affald A/S

Frilægning af Kobberbækken er en enestående mulighed for at imødegå klimaforandringerne med flere og kraftigere skybrud. Ved en frilægning af Kobberbækken med tilpasning til de forøgede vandmængder vil vi kunne undgå de skader oversvømmelserne forårsager. Men frilægningen har også en række andre fordele – en indbygget merværdi.

Kobberbækken og biologien

Kobberbækken og Trappebækken er naturlige vandløb og kan fungere som gyde- og opvækstområder for eksempelvis ørreder. Problemet for fisk og anden fauna er imidlertid, at de åbne vandløb er afskåret fra sundet med en 400 m lang rørlagt strækning fra Nyborgvej til havnen. Derudover er fisk og anden faunas fri bevægelighed forhindret af opstemninger ved Øverste og Nederste Ørkilds Mølle. En frilægning af Kobberbækken vil, sammen med en fjernelse af opstemningerne, forbedre biodiversiteten og muliggøre en opfyldelse af målsætningerne for vandløbene.

Kobberbækkens - eksisterende forhold. Foto: Rambøll.

Kobberbækken og kulturhistorien

Områderne langs med Kobberbækken og Trappebækken ligger ved og umiddelbart syd for Ørkilds Borg, der er omtalt første gang i 1200-tallet, og som er ét af Danmarks største
voldsteder. Ørkilds Borg og Ørkild By blev begge brændt ned til grunden i 1534 under Grevens Fejde og Ørkilds Borg blev aldrig genopført. Det er ukendt, hvornår Øverste Ørkilds Mølle og Nederste Ørkilds Mølle er etableret, men begge kan sandsynligvis dateres helt tilbage til etableringen af Ørkild By, dvs. til 1200 – tallet. Ved en frilægning af Kobberbækken er det oplagt samtidig at fortælle den væsentlige kulturhistorie om bla middelalder, kongeborg, Grevens Fejde og møllerier som ligger lige for.

Kobberbækkens nedre løb i 1930’erne. Både Øverste og nederste Ørkilds Mølle fremstår tydeligt. Bag nederste mølle anes den åbne mølledam – nu parkeringsplads.
Foto: Sylvest Jensen, Det Kgl. Bibliotek, www.danmarksetfraluften.dk

Kobberbækken og byudviklingen

Kobberbækkens frilægning fremmer kvaliteten af det boligområde, som planlægges på Godsbanearealet. Hovedidéen er, at der via klimatilpasning også kan opnås nye kvaliteter til de byrum og rekreative arealer, der alligevel indgår som en del af et boligkvarter. Planerne for Godsbanen og Kobberbækken er endnu ikke endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen.

Planen viser forløbet af Kobberbækken, via Øverste og Nederste Ørkilds Mølle, under Nyborgvej og på langs gennem Godsbanearealet. Illustration: Rambøll