Gå på opdagelse på Frederiksø

1. maj 2018 - Anna Als

Gå på opdagelse på Frederiksø

Det er nu muligt at se fotos af og læse om bygningernes tidligere brug på nye skilte, opsat på bygningernes facader.

Svendborg Museum har hjulpet Svendborg Kommune med at få fortalt Frederiksøs og værfternes historie. Gamle værftsarbejdere mødtes sidste år og hørte og fortalte skrøner - og sikkert også sande historier om alle de mange værftsarbejdere og deres øgenavne. Mindst 400 øgenavne er det blevet til!
Nu er turen kommet til bygningerne.

Svendborg Kommune inviterer byens borgere og besøgende til at gå på opdagelse på Frederiksø og blive klogere på øens historie.

KOM TIL FERNISERING AF DE NYE SKILTE:

Tirsdag d. 15. maj kl. 16:30. Vi starter hos Kammerateriet.

Her inviterer Svendborg Kommune i samarbejde med Svendborg Museum til en fortælling og en ø-vandring om hvad der skete inde i alle de interessante bygninger.

Her vil museumschef Esben Hedegaard fortælle om værftets historie og planlægger Klaus Johannessen fra Svendborg Kommune vil komme ind på hvad der sker i dag … og lidt om fremtiden.

Derefter går vi en tur rundt på øen og ser de nye skilte, som hver især fortæller bygningshistorie om Portnerhuset, Administrationsbygningen, Fællesværkstedet og Snedkeriet for blot at nævne nogle. Vi kommer også forbi Ring Andersens Værft. Undervejs vil vi komme til at møde nogle af øens nuværende beboere og høre om deres aktiviteter.